NYHEDSBREV: GODT NYTÅR 2013!

Printervenlig versionPrintervenlig version

Hermed en varm nytårshilsen til alle! Må I alle få det, I har brug for; må I alle vågne op til Buddhas visdom og medleven; må I velsignes med glædefyldt ligevægt!

Ny sutrabog
Det er med stor glæde, at vi kan annoncere udgivelsen af vores SUTRABOG - nok første danske sutrabog officielt udgivet.
Bogen er på 74 sider og indeholder friske nye danske oversættelser af nogle vigtige grundtekster, Hjertesutraen og Diamantsutraen samt "Et Lys i Mørket" af Mipam Jampal Dorjé, en hidtil hemmelig kernetekst indenfor tibetansk buddhisme. Desuden uddrag fra andre vigtige grundtekster: Rinzai Roku, Lankavatara sutra og Mumonkan. Sutrabogen indeholder også enkelte andre inspirerende tekster eller uddrag deraf: Shin Jin Mei af Sosan Ganchi (At Stole på Hjertet), Om Zen af Nampo Shomyo, "En Buddhistisk Abbeds Prædikener" af Soyen Shaku, diverse citater af Dogen Kigen Zenji og Namkhai Norbu og fra Zenrin Kushu, Milarepa om de seks paramitaer. Sutrabogen kan købes i Egely Kloster, Århus Zendo eller her: vores on-line boghandel. Vi forventer, at den kan sendes fra ca. den 10. januar men vi tager gerne imod bestillinger fra d.d.

Jukai Sesshin
Februars Parinirvana Sesshin bliver noget "ekstra-særlig" i år, da tre af vores sanghamedlemmer tager Jukai; de gennemgår den ceremoni, hvorved de officielt bliver buddhister. Vi håber, at vi bliver mange, som deltager i denne sesshin, også for at støtte op om denne vigtige begivenhed. Husk sidste tilmelding er 10. januar. Udfyld denne ansøgning. Hvis du tidligere har udfyldt et ansøgningsskema, så brug den korte ansøgning. Din tilmelding gælder først når du har fået tilsagn og depositum er indsat på klostrets konto: 6961-3163702150.

Sangha Forum
Kære sangha-medlemmer! Som aftalt har jeg oprettet et forum i den "lukkede afdeling" af Zen Forum for vores aktive sangha medlemmer. Så: opret en profil i vores forum - og hvis Denko ikke giver jer rettigheder til at følge med, send en mail via kontaktfomen - men vær obs at der kan gå et par dage!

Denko's Blog
Vores lærer, Denko John Mortensen skriver (ind imellem) i en blog: Dansk og Engelsk - hvor der også er RSS 'fodring' tilgængelig, så I kan abonnere på den.

Husk!
Snarest nedlægges hjemmesiderne egelykloster.dk og taikyoji.dk som separate aktive sider. Denko har venligst påtaget sig ansvaret at overføre og opdatere de relevante sider til www.buddhistisksamfund.dk og det er kun på denne hjemmeside, der bliver produceret nyheder og man kan oprette sig som bruger. Alle eksisterende brugere er overført, men vi beder jer alle om at opdatere jeres brugerprofil samt slette eventuelle dubletter. Desuden skal I søge om ny adgangskode, da de ikke kan overføres (de er jo krypterede).

  ma ti on to fr
17
 
 
 
 
 
 
1
 
18
2
 
3
 
4
 
5
 
6
 
7
 
8
 
19
9
 
10
 
11
 
12
 
13
 
14
 
15
 
20
16
 
17
 
18
 
19
 
20
 
21
 
22
 
21
23
 
24
 
25
 
26
 
27
 
28
 
29
 
22
30
 
31
 
 
 
 
 
 
randomness